Forside > Litteratur
Litteratur
Dette er et repræsentativt udpluk af relevant litteratur, som jeg har gennemgået for at nå til, hvor jeg er i dag.
- Matthew Walker, professor i neurovidenskab: Derfor sover vi
- Peter Levine, psykolog og PhD: Væk Tigeren
- Peter Levine, psykolog og PhD: Den tavse stemme
- Larry Heller, psykolog og PhD: Udviklingstraumer
- Lars J. Sørensen, psykolog og PhD: Skam
- Lars J. Sørensen, psykolog og PhD: Smertegrænsen
- Albert Bernstein, Følelsesvampyrer
- Marianne Davidsen-Nielsen, psykoterapeut: Den nødvendige smerte
- Marianne Davidsen-Nielsen; Blandt løver
- James L Wilson, læge, PhD: Binyretræthed
- Susanna Ehdin, PhD i immunologi: Det Selvhelbredende Menneske
- Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater: Børne- og ungdomspsykiatri, nye perspektiver
- Albert J. Bernstein, psykolog og PhD: Emotional Vampires
- Tor Wennerberg, psykolog: Vi er vores relationer
- Glenn O. Gabbard, psykiater: Borderline, behandling og modoverføring
- Alice Miller, psykoanalytiker: Det selvudslettende barn
- Esben Hougaard, psykolog: Kognitiv behandling af angst og panik
- Susan Hart, psykolog: Hjerne, samhørighed, personlighed
- Diane Poole Heller og Larry Heller:Traumeheling
- Susan Hart, Marianne Bentzen: De nonspecifikke faktorer i psykoterapi med børn
- Mark Williams, Danny Penman: Mindfulness, En guide…
- Jon Kabat-Zinn, Lev med livets katastrofer
FØLELSESVAMPYRER, af Albert Bernstein, psykolog, ph.d.
Bogen beskriver i humoristiske vendinger de fem mest almindelige typer mennesker, som dræner dig fuldstændig for energi og følelser.
Hverdagens sociopater…..
Bogen tager udgangspunkt i at identificere dem – de er nogle gange lige i nærheden af dig – og i at håndtere dem.
Den er ikke en lærebog i at forstå hvorfor de er blevet sådan, og der er ikke statistik eller svære medicinske termer, da den eneste diagnose han giver dem, er “Følelsesvampyr”.
Læs den og forstå, hvorfor du ligger søvnløs af frustration over din svigermor, hvorfor du blev skilt, hvorfor du er så træt, når du har været på besøg hos tanten, eller hvorfor du føler dig drænet af din kollega.. når du ellers anser dig selv for at være et ordentligt velfungerende menneske blandt andre folk.
Den kan købes i Hillerød Boghandel (mail) og i landets andre boghandler.
Bestilling modtages på
bc@hilleroedboghandel.dk
Pris 299 kr
Følelsesvampyrer, hverdagens sociopater
Følelsesvampyrer, hvad er det?
Følelsesvampyrer, er mennesker der dræner dig for energi og følelser.
Det er dem, der gør dig træt, bare ved tanken om at du skal være sammen med dem.
Det er mennesker, der ind i mellem godt kunne have diagnosen sociopat, eller psykopat, men det er også den “rare” tante, som hele tiden er syg af ubestemmelige sygdomme, som ingen læger kan hjælpe hende med.
Det er kollegaen, som hele tiden kommenterer på dit arbejde, og kritiserer det, bare en lille smule.
Det er veninden, der “bare lige” vil fortælle dig, at din anden veninde er sur på på dig.
Det er lederen, der aldrig synes at mene, at dit arbejde er godt nok, hurtigt nok eller kreativt nok.
Det kan også være lederen, der mener, at du måske skal være lidt mere kreativ med bogføringen, end du bryder dig om.
Det er manden, der checker kilometertælleren, når du har været ude at køre, og beder om rapport for hvert minut, du har været væk.
Det er ægtemanden, som i starten syntes du var hans livs kærlighed, lige indtil I får børn og han skal deltage i de kedelige rutiner, så som tøjvask, rengøring og møder i skolen. Så bliver du måske pludselig en urimeligt krævende person, dum, doven og grim, en, som ingen nogensinde kan elske.
Eller ham, der synes du er helt fantastisk, hvis der er noget han vil have, som du kan give ham.
Det er svigermoren, som kun kan kritisere åbenlyst, eller sukke og vende øjne, når du kommer med et forslag. Og som ikke synes, at du fortjener at være gift med hendes barn.. og det får du jævnligt at vide.
Alle disse og mange flere følelsesvampyrer går og dræner os i hverdagen.
Hvorfor? Fordi de har en indre trang, som gør dem til “rovdyr”. De har et umætteligt behov for anerkendelse og at blive set, lige som børn har.
De er ikke onde, men deres umodenhed medfører, at de agerer uden at overveje om deres handlinger er gode eller onde.
Glem alt om at forstå dem. De bruger ikke tid på at forstå dig, men betragter sig som uskyldige ofre for kræfter, der er hinsides deres kontrol.
For at håndtere disse personer, kan man vælge at flytte sig, at kæmpe mod dem (og de vil altid vinde), eller gå helt nye veje.
Lær dem at kende, kend deres historie og kend dit mål. Vid hvad du vil have, og sig det direkte. Hvad du tidligere har oplevet forandrer sig ikke, så du må forandre dig.
Få det bekræftet af andre, så du ikke er alene om at opfatte personen som problematisk. Vampyrer lyver gerne og ofte.
Gør det, de ikke gør. Vær fx bekymret, når de ikke er det, vær direkte når de antyder osv
Læg mærke til handlingerne, ikke ordene. Tag ikke imod undskyldninger, kræv handling.
Vælg dine kampe. Glem at få vampyren til at forstå dig.
Lad de forudsigelige reaktioner gøre arbejdet, dvs. forvent, at hvis du kritiserer en vampyr, så får du kun flere problemer. Forvent, at det du belønner, det kommer der mere af..
Vælg dine ord med lige så stor omhu, som du vælger dine kampe. Sig hvad du vil have der skal ske, ikke hvad du ikke vil have
Ignorer raserianfald og voldsomme følelsesudbrud. Hvis du råber tilbage, vil en følelsesvampyr nyde at få dig op i det røde felt.
Kend dine begrænsninger. Kan du ikke styre dit temperament, så gå væk og køl af.
Kort og godt: hav ikke ondt af dem, forsøg ikke at få dem til at forstå, men sig direkte hvad du vil have skal ske. Kritiser ikke vampyren, så er du på den.. Ros, alt det du kan uden at kaste op, så kan du næsten få det, som du vil have det.